Få smukke klinker i hjemmet
Er du i gang med at designe dit nye badeværelse? Eller køkkengulv?
Klinker er en super populær type gulv, som har været brugt i mange mange år, især i vådrum som badeværelser, men også i køkkener og bryggerser og andre steder. Klinker er nemme at have med at gøre fordi de er helt glatte i overfladen og derfor nemt kan holdes rene. De er desuden rare at røre ved og træde på, hvilket også er en fordel – især hvis du vælger at bruge dem på badeværelset, hvor man jo ofte går med bare tæer.
Også til køkkenet
Men det er ikke kun i badeværelset, du kan bruge klinker. Køkkengulvet er et andet godt eksempel på et rum, hvor det kan give rigtig god mening at lægge klinker på gulvet. Det er fordi man tit spilder mad på gulvet i køkkenet, og så skal gulvet helst ikke absorbere farve eller fedtstof fra maden når det sker. Fordi overfladen på klinker er helt hård, så kan de let bare tørres af. I køkkenet kan klinker også med fordel anvendes på væggen over komfuret. Her kommer man nemlig nemt til at spilde mad op ad væggen når man koger og steger maden på komfuret. Ligesom med gulvet er det her bedst med en overflade, der let kan tørres af med en våd klud.
Den eneste umiddelbare ulempe ved klinkebelagte overflader er, at de er sarte på den måde, at hvis du taber noget tungt på et klinkegulv, er der stor risiko for at den keramiske flise knækker eller sprækker. Og når først det er sket, så er det svært at reparere igen. Derfor skal du også lige tænke dig godt om, inden du skruer ting op på en klinkebelagt væg på badeværelset. Der vil nemlig være grimme mærker der, hvor du har boret ting op på væggen.